Håndbog til en grønnere destination
Vi har udviklet en håndbog til en grønnere destination. Med håndbogen kommer din virksomhed godt fra start, på rejsen mod at blive mere bæredygtig og fremtidssikret.
Tillægskapitel om Turisme for Alle
Fokus på "Turisme for alle" er en måde, hvorpå din virksomhed kan forbedre oplevelsen for turister, der lever med en funktionsnedsættelse.
"Turisme for alle" er et voksende område med store potentialer. Det appellerer til en gruppe af turister, som ifølge undersøgelser, er blandt de mest loyale besøgende, man kan have.
At bidrage til "Turisme for alle" handler ikke kun om at imødekomme deres behov. Det handler i lige så høj grad om klar kommunikation - for eksempel at informere om, hvorvidt dit sted er egnet for kørestolsbrugere og personer med gangbesvær, eller om man skal kontakte personalet før ankomst.
I denne inspirationsguide finder du information om målgruppen, forslag til forbedrende tiltag og forskellige mærkeordninger.